7
REKLAMATIONSRET
Der ydes 2 års reklamationsret på fabrikations- og materialefejl på dit nye produkt, gældende fra
den dokumenterede købsdato. Garantien omfatter materialer og arbejdsløn. Ved henvendelse om
service bør du oplyse produktets navn og serienummer. Disse oplysninger findes på typeskiltet. Skriv
evt. oplysningerne ned her i brugsanvisningen, så du har dem ved hånden. Det gør det lettere for
servicemontøren at finde de rigtige reservedele.
Reklamationsretten dækker ikke:
• Fejl og skader, som ikke skyldes fabrikations- og materialefejl
• Ved misvedligeholdelse – herunder gælder også mangel på rengøring af produktet
• Ved brand- og/eller vand- og fugtskader på produktet
• Ved transportskader, hvor produktet er transporteret uden korrekt emballage
• Hvis der er brugt uoriginale reservedele
• Hvis anvisningerne i brugsanvisningen ikke er fulgt
• Hvis ikke installationen er sket som anvist
• Hvis ikke-faglærte har installeret eller repareret produktet
• Batterier eller andre sliddele
Transportskader
En transportskade, der konstateres ved forhandlerens levering hos kunden, er udelukkende en sag
mellem kunden og forhandleren. I tilfælde, hvor kunden selv har stået for transporten af produktet,
påtager leverandøren sig ingen forpligtelse i forbindelse med evt. transportskade. Evt.
transportskader skal anmeldes omgående og senest 24 timer efter, at varen er leveret. I modsat fald
vil kundens krav blive afvist.
Ubegrundet service
Hvis produktet sendes til service, og det viser sig, at man selv kunne have rettet fejlen ved at følge
anvisningerne her i brugsanvisningen, påhviler det kunden selv at betale for servicen.
Erhvervskøb
Erhvervskøb er ethvert køb af apparater, der ikke skal bruges i en privat husholdning, men anvendes
til erhverv eller erhvervslignende formål (restaurant, café, kantine etc.) eller bruges til udlejning
eller anden anvendelse, der omfatter flere brugere. I forbindelse med erhvervskøb ydes ingen
garanti, da dette produkt udelukkende er beregnet til almindelig husholdning.
SERVICE
For rekvirering af service og reservedele i Danmark kontaktes den butik, hvor produktet er købt.
Anmeldelse af reklamation kan også ske på witt.dk under fanen ’Service’.
Forbehold for trykfejl.
Producenten/distributøren kan ikke holdes ansvarlig for produkt- og/eller personskader, hvis
sikkerhedsanvisninger ikke overholdes. Garantien bortfalder hvis anvisningerne ikke overholdes.