11
Emhætten er kun afbrudt fra elnettet, når en af følgende betingelser er opfyldt:
•Stikket er trukket ud. Træk ikke i ledningen, men i stikket, når emhætten skal afbrydes fra elnettet
•Sikringen er slået fra
•Skruesikringen er skruet helt ud.
Tilslutning må ikke ske ved hjælp af en forlængerledning. En forlængerledning giver ikke den nødvendige sikkerhed (f.eks. risiko for
overophedning).
Arbejd aldrig med åben ild under emhætten; undgå flambering, grillstegning o.l.
Den tændte emhætte trækker flammerne ind i filteret, og på grund af det opsugede køkkenfedt opstår der brandfare!
Tænd altid for emhætten, når en kogeplade benyttes. Hvis emhætten ikke tændes, kan der dannes kondensvand. Herved kan der opstå
korrosionsskader på emhætten.
Hvis der arbejdes med olie eller fedt, skal man hele tiden holde øje med gryder, pander og frituregryder. Også grillstegning over
elgrilludstyr skal ske under konstant opsyn. Overophedet olie og fedt kan selvantænde og derved sætte ild til emhætten.
Brug aldrig emhætten uden fedtfiltre, da fedt- og smudsaflejringer kan nedsætte emhættens funktion.
Filtrene skal rengøres eller udskiftes med jævne mellemrum. Et overmættet fedtfilter medfører brandfare!
Brug aldrig et damprengøringsapparat til rengøring af emhætten. Dampen kan trænge ind i spændingsførende dele og forårsage
kortslutning.
Emhætten er beregning til at blive betjent af voksne, som har læst brugsanvisningen. Børn kan ofte ikke overskue de farer, der kan
opstå ved forkert betjening af emhætten. Sørg derfor for at holde børn under opsyn, når de er i nærheden af emhætten, og hold øje med
at børn ikke får fingre ind under panelet, når dette kører ned.
Emhætten må ikke monteres over ildsteder, hvor der bruges fast brændsel.
Til udluftningsrør må kun bruges rør eller slanger af ikke-brændbart materiale.
Udluftning må ikke ske gennem røgkanal, skorsten eller ventilationsskakt, hvis disse anvendes til udluftning af rum med ildsteder.
Hvis udluftning foretages gennem en røgkanal eller skorsten, der ikke mere er i brug, skal kyndighedernes forskrifter overholdes.
Brug af emhætten samtidig med et ildsted, der er afhængigt af luften i rummet
Advarsel: Risiko for forgiftning!
Hvis der i samme rum eller ventilationssystem anvendes både emhætte og ildsted, der er afhængigt af luften i rummet, bør der udvises
største forsigtighed.
Ildsteder, der er afhængige af luften i rummet, kan f.eks. være gas-, olie-, træ-, eller kuldrevne varmeapparater, gennemstrømnings-
vandvarmere, varmtvandskedler eller gasovne, der får deres forbrændingsluft fra rummet, hvori de er opstillet, og hvis udblæsningsgas
ledes ud i det fri via f.eks. en skorsten.
Ved udluftning til det fri, også med ekstern blæser, suger emhætten luft ud af køkkenet og rummene ved siden af.
Hvis lufttilførslen ikke er tilstrækkelig, opstår der et undertryk. Ildstederne får for lidt forbrændingsluft. Forbrændingen hæmmes.
Giftige forbrændingsgasser kan blive trukket ind i beboelsesrummene fra skorstenen eller udsugningsskakten. Det kan være livsfarligt!
Emhætten kan uden risiko bruges samtidig med et ildsted, som er afhængigt af luften i rummet, hvis undertrykket i rummet eller
ventilationssystemet højst er 4 Pa (0,04 mbar), hvorved tilbagesugning af forbrændingsgas undgås.
Dette kan opnås, hvis der kan strømme frisk luft til forbrænding ind gennem åbninger i f.eks. døre og vinduer. Man bør sikre sig, at
tværsnittet på åbningerne er tilstrækkeligt stort.
Ved vurdering bør hele husets ventilationssystem tages i betragtning. I tvivlstilfælde kontaktes den lokale skorstensfejermester.
For at opnå sikker funktion kan det være nødvendigt:
•at kombinere emhætten med en vindueskontakt, som kun lader emhætten fungere, hvis vinduet er åbnet tilstrækkeligt
•at tilkoble en automatisk indsugningsblæser eller at åbne en motordreven ventilationsklap, når emhætten tændes
•automatisk at slukke for det ildsted, som er afhængigt af luften i rummet, når emhætten bliver tændt.
Kontakt under alle omstændigheder den lokale skorstensfejermester.