3
Sikkerhedsanvisninger
Læs venligst brugsanvisningen grundigt, før emhætten tages i brug.
Den giver vigtige oplysninger om sikkerhed, montering, brug og vedligeholdelse. Derved beskyttes både
personer og emhætte.
Gem venligst brugsanvisningen, og giv den videre til en eventuel senere ejer.
Emhætten er beregnet til brug i en almindelig husholdning.
Producenten/importøren hæfter ikke for skader, som er forårsaget af forkert anvendelse eller forkert
betjening.
Før tilslutning af emhætten bør det kontrolleres, at tilslutningsforholdene stemmer overens med de
tilslutningsdata (spænding og frekvens), der er angivet på typeskiltet. Det er meget vigtigt, at disse data
stemmer overens, så emhætten ikke beskadiges. I tvivlstilfælde kontaktes en fagmand.
Emhættens elsikkerhed kan kun garanteres, når der er etableret forskriftsmæssig jordforbindelse. Det er
meget vigtigt, at denne grundlæggende sikkerhedsforanstaltning afprøves, og at installationerne i
tvivlstilfælde gennemgås af en fagmand. Producenten/importøren kan ikke gøres ansvarlig for skader, der er
opstået på grund af manglende eller afbrudt jordledning (f.eks. elektrisk stød).
Installation og reparation må kun foretages af fagfolk. Installation og reparation foretaget af ukyndige kan
medføre betydelig risiko for brugeren og er ikke omfattet af reklamationsordningen. Indbygning og
montering af denne emhætte på et ikke-stationært opstillingssted (f.eks. skib) må kun udføres af fagfolk og
kun under iagttagelse af sikkerhedsforskrifterne for brugen af denne emhætte.
Emhætten er kun afbrudt fra elnettet, når en af følgende betingelser er opfyldt:
•Stikket er trukket ud. Træk ikke i ledningen, men i stikket, når emhætten skal afbrydes fra elnettet.
•Sikringen er slået fra.
•Skruesikringen er skruet helt ud.
Tilslutning må ikke ske ved hjælp af en forlængerledning.
En forlængerledning giver ikke den nødvendige sikkerhed (f.eks. risiko for overophedning).
Arbejd aldrig med åben ild under emhætten; undgå flambering, grillstegning o.l.
Den tændte emhætte trækker flammerne ind i filteret, og på grund af det opsugede køkkenfedt opstår der
brandfare!
Hvis emhætten bruges over gasblus, skal de tændte kogeplader hele tiden være dækket af gryder o.l. Selvom
gryderne kun tages af i kort tid, skal gasblusset slukkes. Flammen indstilles således, at den ikke går ud over
grydebunden. Emhætten kan blive beskadiget af den meget kraftige varmepåvirkning fra flammer, der ikke
er dækket.
Tænd altid for emhætten, når en kogeplade benyttes. Hvis emhætten ikke tændes, kan der dannes
kondensvand. Herved kan der opstå korrosionsskader på emhætten.
Hvis der arbejdes med olie eller fedt, skal man hele tiden holde øje med gryder, pander og frituregryder.
Også grillstegning over el grilludstyr skal ske under konstant opsyn. Overophedet olie og fedt kan
selvantænde og derved sætte ild til emhætten.
Brug aldrig emhætten uden fedtfiltre, da fedt- og smudsaflejringer kan nedsætte emhættens funktion.
Filtrene skal rengøres eller udskiftes med jævne mellemrum. Et overmættet fedtfilter medfører brandfare!
Brug aldrig et damprengøringsapparat til rengøring af emhætten. Dampen kan trænge ind i
spændingsførende dele og forårsage kortslutning.