4
• Pladen skal ekstrabeskyttes (jordforbindes) jf.
Stærkstrømsreglementet. Producenten/ importøren kan ikke
gøres ansvarlig for skader opstået pga. manglende eller
beskadiget
jordforbindelse.
• Lad aldrig børn lege med kogepladen eller anvende den uden
opsyn fra voksne.
• Glem ikke, at en kogezone bliver meget varm i brug, og at den
også er varm i nogen tid efter, at den er slukket. Lad derfor aldrig
en gryde eller pande, der indeholder varm olie/varmt fedtstof stå
på kogezonen uden at holde øje med den.
• Lad aldrig kogepladen være uden opsyn, når De arbejder med
fedt eller olie. Overophedet fedt eller olie kan selvantænde og
sætte ild til emhætten. Brandfare!
• Hvis fedt eller olie begynder at brænde, må De aldrig forsøge at
slukke ilden med vand.
Ilden skal kvæles med et klæde eller med skum fra en ildslukker.
• Overpladen på Deres nye kogeplade er lavet af glaskeramik. Den
er meget stærk, men kan dog gå i stykker, hvis man f.eks. taber
spidse eller skarpe ting ned på den.
• En induktionskogeplade må ikke indbygges over en ovn, der ikke
har en afkølingsblæser.
• Er pladen indbygget over en pyrolyseovn, må den ikke bruges
under pyrolyserensningen af ovnen.
• En evt. skuffe lige under kogepladen må ikke indeholde
brandfarlige genstande, som fx sprayflasker.
• Kogepladen må ikke indbygges over opvaskemaskiner,
vaskemaskiner, tørretumblere eller kølemøbler, idet den ret høje
strålevarme fra pladen vil kunne beskadige nævnte produkter.
• Benyt først kogepladen når den er indbygget. Kun herved kan De
sikre Dem, at De ikke kommer i kontakt med strømførende dele.
• Brug kun kogegrej med en tyk og plan bund. Aldrig gryder/pander
med uslebet eller ridset bund, idet sådanne materialer kan ridse
pladen. Sørg også for at kogegrejets bund er helt ren, idet selv
små sandkorn kan lave ridser i pladen.
• Sæt aldrig varmt kogegrej hen over betjeningstasterne, idet
elektronikken nedenunder herved kan blive beskadiget.